Sølv/guld-bryllup.

Morgensangen begynder ofte kl. 7.00 ved Sølvbryllup og kl. 8.00 ved Guldbryllup, hvor familie, venner, gæster og kolleger mødes ved æresporten. Her synges tre sange hvorefter brudeparret, som det er tradition, " overraskende " kommer udenfor medens der synges " Det er så yndigt at følges ad ". I medens brudeparret står under æresporten, hylder vi brudeparret og der synges " I Danmark er jeg født ".

Efter den sidste sang " Om lidt er kaffen klar " synges, skulle sangkoret gerne blive budt på den tiltrængte morgenkaffe.

Findes der en flagstang, spiller vi " Der er ingenting der Maner " medens at flaget langsomt og adstadigt hejses, således at flaget når til tops når de sidste strofer af sangen spilles.

Når gæsterne går indenfor til kaffe, spiller vi endnu et nummer.

 Efter aftale går vi gerne med ind og underholder selskabet med danske melodier, små potpourrier og ikke mindst brudevalsen. Her sætter vi brudeparret i fokus, der " tror " at det hele er overstået når alle gæster er bænket.